Bryg selv den smukke gyldne drik

Bryg selv den smukke gyldne drik

Den smukke gyldne og særdeles populære drik, øllen, anses for at være den ældste alkoholiske drik i verden. Den har på verdensplan været kendt i omkring 10.000 år og man har blandt andet fundet rester af øl hos Ægypterne. I Nordeuropa har man fundet rester der viser at vi har kendt til ølbrygning i omkring 5000 år. Der er blandt andet i Ægypten er der fundet et brygudstyr, der viste at man bryggede øl i stor stil.

I dag forbinder man som udgangspunkt ølbrygning som noget en mand gør, Jacobsen har ikke levet forgæves, men det har op i gennem tiden været kvinderne, der har stået for ølbrygningen.

Det er først indenfor de sidste par århundrede at det ændrede sig til at mændene stod for ølbrygningen og så var det kun i byerne. På landet var det stadig kvinderne der stod for brygningen. Årsagen til at det var kvindernes ansvar kan ligge i, at øllet sammen med brød var manges primære diæt og kilde til mad.

Lær at brygge øl selv

Uanset om du er en mand eller kvinde og har lyst til at lære at brygge din egen øl, har du flere muligheder for at lære det. Du kan vælge at tage et ølkursus og på på en dag vil du lære de vigtigste teknikker til at brygge en god basisøl.

Der findes også et særdeles godt udvalg af bøger, der beskriver de forskellige metoder til ølbrygning. Der er stor forskel på hvordan du brygger en lys nordisk øl og en mørk bayersk øl. 

Du kan også vælge at se på videoer på YouTube, hvor der findes et utal af videoer, der viser de forskellige processer.

Sidst men ikke mindst, kan du også spørge personalet hvor du køber ingredienserne. De har ofte en stor viden som de gladelig deler ud af.