Efterbehandling – hvad skal du vide?

Efterbehandling – hvad skal du vide?

Når du har fået slebet eller høvlet dit gulv, skal du vælge efterbehandling, og det kan være svært at finde rundt i, hvad der er det rigtige valg. Dit valg afhænger af tre ting. Dit krav til slidstyrke, udseende og hvor meget vedligeholdelse, du gider at lave. Der er forskellige former for efterbehandling, og de mest brugte er lak, olie, lud og sæbe.

Dog kan lud ikke stå alene, da det udelukkende lysner dit gulv, og du får derfor brug for enten at efterbehandle med lak, sæbe eller olie. Især sæbe er godt til det, fordi det også lysner, og desuden også er meget slidstærkt og nemt at vedligeholde. Læs mere på https://gulvkanonen.dk/gulvafslibning-fyn/.

Lak 

Indenfor de sidste par år, er der sket meget ift. at udvikle vandbaseret lak, hvilket har gjort det mere slidstærkt og mere miljøvenligt. En anden fordel er, at du med et lakeret gulv, får en rigtig slidstærk overflade fra dag et, og det er derfor også nemt at både vedligeholde og rengøre. Når du skal vælge lak, kan du vælge imellem almindelig lak eller hvidtonet lak. Hvis du har et ønske om at have et flot og lyst gulv, kan du vælge hvidtonet lak, og hvis du vil have et mere naturligt udseende, kan du fint bare gå med en almindelig lak.

Olie

Når du behandler med olie, får du et gulv, der både er slidstærkt og flot. Med naturolie får du en varm glød til gulvet, hvorimod hvidolie lysner gulvet, og gør det mere moderne at se på. Der er dog en del vedligeholdelse ved oliebehandlede gulve, f.eks. skal du gerne genoliere et par gange de første par år, og derefter en gang om året. Dette vil bygge en stærk overflade op. Det er dog slet ikke så uoverskueligt, som det kan føles, og hvis du har spørgsmål, kan du altid spørge en professionel.