Pift hjemmet op med slibning af de massive trægulve

Pift hjemmet op med slibning af de massive trægulve

Vi er mange der trænger til at få frisket hjemmet op

Mange af os bliver hurtigt trætte af at kigge på de samme ting inden for hjemmets fire vægge. En nem udvej for at friske hjemmet op er at investere i nye møbler. Men faktisk kan det være, at en gulvafslibning er et bedre valg for dig, der har brug for at give hjemmet en mindre makeover. Eller måske trænger gulvene bare til lidt vedligeholdelse i det hele taget?

En gang imellem kan det være en fordel at få slebet de massive trægulve

Nogle gange kan det være en god idé at få slebet de gamle trægulve i hjemmet. Dette er i særlig grad aktuelt, hvis gulvets overflade har fået hakker eller ridser eller på anden måde er blevet beskadiget. Med en gulvslibning bliver det øverste tynde lag af gulvet fjernet med forskellige slibemaskiner, hvilket efterlader et superfint og glat resultat. Ja, faktisk er gulvet så godt som nyt når det har fået en grundig slibning.

Eftersom en lille smule af gulvet forsvinder hver gang det bliver slebet, kan du selv sagt ikke blive ved med at slibe det igen og igen i en uendelighed. Det er samtidig også vigtigt, at du sikrer, at gulvet er tykt nok til at det kan holde til en slibning. Hvis der kun er et meget tyndt lag gulv tilbage, kan det være at pengene er bedre givet ud ved at få lagt et nyt trægulv, der så kan holde i mange år fremover.

Efter gulvet er blevet slebet, eller hvis du har valgt at få lagt et nyt gulv, så skal brædderne have en form for finish eller overfladebehandling. De mest klassisk af slagsen er lak, maling, olie eller lud- og sæbebehandling. Alle typer overfladebehandling har hver deres fordele og ulemper, så tænk lidt over, hvilken type finish der passer bedst til dit hjem og dine behov. Held og lykke med projektet!